Perleleg i Go’morgen Danmark

Fastelavnsmasker i perler

Fastelavn er lige om hjørnet, og det kræver selvfølgelig en masse perlehygge!

Dette perleprojekt har jeg haft lyst til at lave længe, jeg nåede det bare ikke inden fastelavn sidste år – så i år skulle det være!

Fastelavnsmasker

Heldigvis var dette perleprojekt også ét af jeres ønsker, for da jeg spurgte jer den anden dag på Instagram ville rigtig mange af jer gerne have fastelavnsmasker, og så måtte jeg jo i gang.

Lav din egen perlemaske

Jeg har lavet 6 forskellige masker, men det smarte er at du kan tage ‘grund’ opskriften, som er den der er brugt til ‘Prinsesse masken’ og lave den om til lige præcis det du ønsker – kun fantasien sætter grænser.

– Lav evt. en gul maske, med en masse mørkere gule/orange perler rundt om, og så har du en lille løve. Eller lav uglen kun med sorte perler, og vupti, så har du en Batman maske.


Sådan gør du

• Find det mønster du ønsker at lave, og find dine perler frem. Du skal yderligere bruge 2-4 kvadratiske plader, en limpistol, hobbyfilt, elastiksnor og evt. fjer og glimmer.

• Når din maske er perlet færdig, stryger du med medium varme, på begge sider. Når alle perler på begge sider er smeltet godt sammen, skal masken hurtigt formes.

• Læg masken fladt på bordet og løft lidt op ved ‘næsen’, derefter stryger du maskens sider igen og bukker den nedad, så masken former sig efter et ansigt. Når masken har den ønskede form, skyldes den forsigtigt under koldt vand, så formen holdes.

• Klip et lille stykke sort filt ud så det passer til indersiden af din maske, klip derefter to huller til øjnene.

• Mål elastikken efter dit hovede imens den er lidt spændt og klip et passende stykke. Dette limes fast med en limpistol i hver side af masken. Derefter limes filten ovenpå.

– Skal du have fjer på din maske sættes disse også på med en limpistol under filten. Glimmer og andre fine sager, limes også på til sidst.

Jeg vil rigtig gerne følge med i alle jeres fastelavn perlerier, så husk endelig at tagge mig på Instagram med #anjatakacs eller @anja_takacs ❤


Mønstre

Dådyr

Kanin

Ugle

Mus

Kat

Prinsesse

Prinsesse krone

Se også fastelavns konge- & prinsessekronerne fra sidste år HER


Rigtig god fornøjelse, & rigtig god fastelavn til jer alle!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Spørg løs hvis du har spørgsmål

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perleleg i Go’morgen Danmark